Hvordan er personlighed koblet til præstation i krisehåndtering?

Hvordan er personlighed koblet til præstation i krisehåndtering?

24.06.2016 By Rikke.Thiessen

I en foranderlig verden er risikoen for en krise altid til stede. Det betyder, at organisationer har brug for at ruste sig og sikre, at de kan reagere effektivt, hvis det værste sker. I både den offentlige og private sektor har organisationer oprettet krisehåndteringsteams til at håndtere mulige nødsituationer.

Af Christine D’Silva, Principal Consultant, Cubiks UK

Hvad definerer en krise?

En krise kan være alt fra en naturkatastrofe, såsom et jordskælv, til en teknologisk krise eller en menneskeskabt begivenhed, såsom et terrorangreb. Der er tre fælles elementer til en krise (Seeger, Sellnow, & Ulmer 1998):

1. En trussel mod organisationen
2. Et element af overraskelse
3. En kort afgørelse tid.

Krisestyring er den proces, hvor en organisation beskæftiger sig med en stor begivenhed, der truer med at skade organisationen, dens medarbejdere, interessenter, eller offentligheden. Omgående handling, kommunikation og tildeling af ressourcer er kritiske elementer til at minimere de negative effekter af en krise.

Uddannelse i krisehåndtering

Krisehåndteringsteams er normalt enkeltpersoner udvalgt i en organisation. For at kunne reagere på forskellige typer af begiveheder, bruger arbejdsgiverne ofte en række simuleringer, for at træne krisehåndteringsteamet. Feedback gives til teamet efter endt simulation, for at forbedre præstationen, men er ofte begrænset til om de processuelle opgaver, der er anført på krisehåndteringslisten blev udført eller ej.

Spiller personlighed en rolle i effektiv krisehåndtering?

Cubiks R&D team ønskede at undersøge den del, individuel personlighed spiller i effektiv krisehåndtering. Ved hjælp af personlighedsspørgeskemaer, herunder PAPI, vurderede vi personligheden på 82 krisehåndteringsmedlemmer fra sektorer inden for byggeri, energi, transport og politik. Vores hold undersøgte derefter disse personers præstation i løbet af en krisesimulation. Dette gjorde det muligt at identificere de vigtigste egenskaber, der kan påvirke præstationen.

Resultaterne indikerede, at de, som er villige til at tage styringen, med en rolig natur og en præference for variation og samarbejde er mest tilbøjelige til at præstere godt i en krisesituation.

Resultaterne fra denne undersøgelse indikerer, at personlighedsvurderinger kan yde et nyttigt bidrag til at identificere og udvælge personerne, der passer bedst til krisehåndteringsansvar. Det kan også hjælpe til en mere detaljeret feedback, så personerne bedre forstår deres egne reaktioner og adfærd under udfordrende omstændigheder. Yderligere kan det forme fremtidige uddannelsesprogrammer.

De centrale områder at vurdere er:

• Ekstroversion

• Lederskab

• Gruppeorientering

• Følelsesmæssig stabilitet.

De, der er socialt selvsikre, indflydelsesrige og komfortable i ledelse er mest sandsynlige for at klare sig godt i krisesituationer. At kunne kommunikere og fungere godt i teams er afgørende for at håndtere krisesituationer, samt at kunne bevare roen under stressende omstændigheder.

Andre vigtige faktorer at se på:

• Let ved beslutningstagning

• Arbejdstempo.

I en krise, kan situationen ændres meget hurtigt. Der kan når som helst, komme nye oplysninger til, der kan ændre kursen for indsatsen, der skal tages og tildeling af arbejdsstyrke. Personerne skal kunne tilegne sig denne information og træffe beslutninger, der kan få vidtrækkende konsekvenser, i løbet af kort tid.

Nogle uventede resultater:

• Variationssøgende

• Samvittighedsfuldhed (lav).

Under en krise kan situationen være foranderlig og tvetydig. Derfor kan personer, der er i stand til at håndtere tvetydighed og forandring være mere effektive I en krisesituation. Personer som har et højt behov for at følge reglerne og modtage retningslinjer, kan finde styringen af en krise mere udfordrende. De som er alt for analytisk anlagt kan også finde nødsituationer udfordrende. Samlet set kan for meget samvittighedsfuldhed komme i vejen - i hvert fald i nødsituationer.

DOWNLOAD DEN FULDE RAPPORT HER.


Referencer og yderligere læsning:

Choi, J. N., Sung. Y. S. & Kim, M. U. (2010). How groups react to unexpected threats? Crisis Management in Organizational Teams. Social Behavior and Personality, 38 (6), 805-828.

Flin, R. & Slavin, G. (1994). The selection and training of offshore installation managers for crisis management. Health and Safety Executive – Offshore Technology Report, OTH 92 374.

Seeger, M. W., Sellnow, T. L. and Ulmer, R. R. (1998). Communication, organization and crisis. Communication Yearbook 21: 231–275.